Kennel Unique spot

Hvem er vi

Hvem er vi

Hvem er vi

Vi er en familie på to voksne og tre børn, så der er meget liv i huset og vores hunde er sjælen alene hjemme. Vores hus og omgivelser er indrettet så vores hunde har de bedst mulige omgivelser. Vi bor tæt på både skov, strand og by centrum hvilke vi bruger dagligt i vores motion og træning.

Kennel Unique Spots er et lille køkkenopdræt, hvor vi opdrætter smukke og godmodige dalmatinerhunde til familie, udstilling og avl. Vi har gennemsnitligt et kuld hvalpe om året og lægger i vores opdræt stor vægt på at skabe sunde, glade og velfungerende hunde. Samtidig skal vores hvalpe gerne udvikle sig til kønne hunde, der er en stolthed og en fryd for deres familier. Vores avlshunde er familiemedlemmer, der i deres dagligdag  er centrum i familien, der er næsten altid med os i alt hvad vi gør som f.eks. Når vi er på campingferie. De får dagligt god motion og mange oplevelser, bl.a. gennem træning og oplevelser med familien. Når vi har hvalpe, er det ligeledes vigtigt for os, at de bliver optimalt stimuleret. De er derfor hele tiden i tæt kontakt med mennesker, og hvalpegården er centralt placeret, således at de oplever almindelige aktiviteter i et hjem. På denne måde giver vi hvalpen den bedste start til at blive en hund med tætte bånd til sine mennesker.

Vi deltager på en del eksteriørudstillinger, hvor vi ofte kommer hjem med fine resultater. Eksteriørbedømmelser er konkurrence om udseendet - "skønhedskonkurrencer", og vi bruger det som et mål i forhold til andre dalmatinere. Vi hygger os med vores venner her, mens vi gribes af konkurrencens spænding. Under tiden tager vi til udlandet og deltager i større udstillinger.

Kerneværdier: Sind, sundhed og smukt yder.

"En dalmatiner skal have et sind, der er ligeså smukt som dens fantastiske ydre."

Hundenes mentalitet er det vigtigste element i vores opdræt. Vores holdning er, at dalmatineren skal være en velfungerende hund, der kan leve op til de krav det moderne samfund stiller til dyr og deres mennesker. De skal være kærlige og positive og kunne begå sig godt blandt fremmede mennesker, andre hunde og kunne være alene hjemme. Det kan kun opnås ved en velfungerende mentalitet. Dalmatineren er en aktiv hund, der har stor fysisk kapacitet og elsker at løbe og er altid frisk, når der er invitation til leg. Når den er inde eller der ikke er opfordring til aktivitet, er vores hunde meget rolige og følger stille med i familiens aktivitet eller holder et øje på klem, mens den slumrer i sin kurv. Den har et naturligt behov for motion, der skal opfyldes med daglige gå og løbeture. De fleste af vores dalmatinere kan lide at løse opgaver, og det er derfor ikke bare en nødvendighed at gå til hundetræning, men en udfordrende og sjov oplevelse, der forstærker forholdet mellem hund og menneske.

Det er afgørende for os at avle 100 % sunde dalmatinere. Vores avlshunde er høretestet vha. BAER-testen og hørende på begge ører (bilateralt hørende). De er alle HD og AD røntgenfotograferet og i bedste kategori af skalaen, samt lemon testet(gule pletter). Vi samarbejder med to dyrlæger Odder dyreklinik der laver høretest og Egelund dyreklinik til resten. Vores hunde avles efter Dansk kennel klub og Dansk dalmatiner klubs avlsanbefalinger og krav. Vi er medlem af Dansk kennel klub og Dansk dalmatiner klub.

 Vi har Dansk kennel klubs opdrætter uddannelse.           

Når vores hvalpe forlader kennelen otte uger gamle, er alle høretestet, vaccinerede, har fået ormekur x 3 og leveres med sundhedsattest mv. Vi står altid til rådighed med hjælp og gode råd til vores hvalpe køber.

Karina 30.09.2022 20:37

Hej vi er meget interesseret i en hund/hvalp hvis det muligt gerne en pige. Vi er en familie på 6 men kun med 1 barn tilbage hjemme. Kh karina

Helle Plougmann 01.10.2022 07:39

Jeg vil gerne om du skriver lidt om dig og hvad du laver i din hverdag. Hvad du søger og evt gerne vil bruge din hund til. Erfaring med hunde og evt race, og hvad du kan tilbyde en hvalp
På mail: kenneluniquespots@gmail.com
De bedste hilsner 
Helle

Emma 30.04.2021 11:47

Kan man skrive sig på en venteliste?:)

Helle 30.04.2021 13:38

Ja det kan man godt.
Send mig en mail med lidt om dig,kendskab til hunde evt. racen.
Hvad du kan tilbyde en hvalp.
Kenneluniquespots@gmail.com

Maria 01.03.2021 17:30

Hej Helle
Jeg vil høre om det er muligt allerede nu at blive skrevet op til en hvalp i 2022 eller 2023.
Mange hilsner fra
Maria

Helle 13.03.2021 16:16

Hej Maria
Ja det er muligt. Send mig en mail og fortæl lidt om dig selv og hvad du søger.
Kennekuniquespots@gmaol.com

Stefan 15.10.2020 13:21

Hej Helle,
Vi vil gerne give vores dalmatiner noget selskab, gerne med en tæve. Vi bor i et stort hus med god have tæt på skov. Kan vi komme på ventelisten?

Helle 16.10.2020 15:45

Hej
Vil du sende en mail og fortælle lidt om dig,erfaring med hunde og hvad du kan tilbyde en kommende hund.
Kennel uniquespots@gmail.com

Olivia 10.10.2020 21:50

Hej Helle

Vi vil høre nærmer om din venteliste til en skøn dalmatiner dreng :)

Hilsen Olivia

Helle 14.10.2020 15:37

Hej
Vil du sende en mail og fortælle lidt om dig,erfaring med hunde og hvad du kan tilbyde en kommende hund.
Kennel uniquespots@gmail.com

Anja Petersen 27.03.2016 21:43

Hej.
Er der venteliste til jeres hunde, eller hvordan fungerer det?
Vh Anja

Helle 28.03.2016 16:01

Hej Anja
Alle de hvalpe vi har nu er solgt.
Vi har venteliste hvor man kommer på med ønske om tæve eller han.
send mail hvis jeg skal forklar mere.

Nyeste kommentarer

01.10 | 07:39

Jeg vil gerne om du skriver lidt om dig og hvad du laver i din hverdag. Hva...

30.09 | 20:37

Hej vi er meget interesseret i en hund/hvalp hvis det muligt gerne en ...

20.08 | 08:48

Jeg vil gerne om du skriver lidt om dig og hvad du laver i din hverdag. Hva...

20.08 | 08:36

Jeg vil gerne om du skriver lidt om dig og hvad du laver i din hverdag. Hva...